I skolegården kan drengene stå i rundkreds og prale med weekendens erobring. Imens må pigerne hviske om deres scoringer for ikke at blive mødt af fordømmelse.
Det fortæller flere unge i en ny undersøgelse af 16 til 20-åriges opfattelser af køn, krop og seksualitet foretaget af forskningscentret Vive.