Hvis du har prøvet at gå ind i en tøjbutik efter en vinterjakke og komme ud med en skjorte, fem par strømper, to t-shirts og tre par nye jeans, fordi de var på tilbud, så kan du trøste dig med, at det ikke er din skyld, at du ikke kunne modstå fristelsen.
Som hjerneforsker og stifter af firmaet Neurons Inc. Thomas Zoëga Ramsøy siger, så er vores hjerner nemlig slet ikke indrettet til at håndtere shopping.