Prøv blot at tænke ti år tilbage til dengang, da Muren stadig stod i Berlin, og Jerntæppet skar Europa over på midten med NATO på den ene side og Warszawapagten på den anden.
NATO satsede på atomvåben i sin afskrækkelsesstrategi, og Danmark satte den ene fodnote efter den anden i NATO-samarbejdet, mens regering og opposition skændtes om at gøre Norden til en atomvåbenfri zone.