Hundredvis af mennesker gik søndag gennem Paris for at vise deres støtte til kvinders rettigheder og til oppositionen i Iran – to år efter Mahsa Aminis død i moralpolitiets varetægt udløste voldsomme protester mod det religiøse styre i den islamiske republik. Det skriver AFP.
Den 22-årige kurdiske Amini blev anholdt af moralpolitiet i midten af september 2022 for at have taget for let på landets strenge lovgivning for kvinders klædedragter. Hun døde i politiets varetægt den 16. september 2022.