Folket, der jagtede mammutter og kæmpebisoner med spyd for cirka 13.000 år siden – det såkaldte Clovis-folk – er noget, der normalt hører sig til i historiebøgerne.
Men i længere tid har forskere verden over diskuteret, hvem Clovis-folket egentlig var, og hvilke nutidige mennesker de er beslægtede med. Og nu har en række internationale forskere – med to danskere i front – fået et gennembrud i debatten.