Efter en årelang strid, om hvem der skal betale for oprydningen på en stribe forladte amerikanske militæranlæg i Grønland, erklærer regeringen sig nu klar til at gribe til lommerne.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, har onsdag underskrevet en hensigtserklæring. Den afsætter fra næste år og fem år frem 30 millioner kroner om året til oprydningen i det gamle metalskrot og andet miljøskadeligt affald.