Over 12.500 danskere har torsdag eftermiddag skrevet under på, at medlemmerne af den russiske punkgruppe Pussy Riot skal løslades fra fængsel.
Amnesty International afleverer underskrifterne på den russiske ambassade i København fredag, hvor Amnesty har aftalt et møde for at drøfte de trange kår for ytringsfrihed og forsamlingsfrihed i Rusland.