Lørdag den 10. november er det mortensaften, og dermed bliver der sat andesteg eller måske endda gåsesteg på bordet i de danske hjem, der holder traditionen i hævd.
I middelalderen var dagen imidlertid en meget større begivenhed, der havde form som en høstfest. Bladrer vi flere hundrede år tilbage i historiebøgerne, var det en af de få dage om året, hvor bønderne kunne forkæle sig selv med de eksklusive madvarer, de ikke fik til hverdag.