Læger behøver ikke demente patienters samtykke, før de giver aktiv dødshjælp. Det fastslår Hollands højesteret i en længe ventet dom, som blev afsagt tirsdag.
Det er første gang, siden Holland i 2002 som det første land i verden indførte aktiv dødshjælp, at højesteret har taget stilling til lægernes praksis.