En ændring af ”Led os ikke i fristelse” skal fjerne antydning af, at Gud frister os.
Kristendommens kernebøn, som Jesus ifølge Bibelen lærte sine disciple, og som kristne i 2000 år fra barnsben har lært udenad, er godt på vej til at blive lavet om. Pave Frans, som er overhoved for verdens 1,3 milliarder katolikker, opfordrer til at ændre Fadervor, så sætningen ”Led os ikke i fristelse” får en anden formulering.