Når troende mennesker beder til Gud, så reagerer deres hjernebark på nøjagtig samme måde, som når de taler med et andet menneske.
Det viser hjernescanninger på 20 indremissionske unge, som en forsker, ph.d.-studerende Uffe Schjødt, ved Aarhus Universitet har foretaget, skriver Information. Tilsvarende skanninger af almindelige hverdagskristne forsøgspersoner i bøn viste ikke samme virkning.