En fælles gravplads for Kirkens Korshærs brugere er blevet oprettet i Silkeborg. Mange af dem har ikke familie eller kontakt til familien, og derfor ender Kirkens Korshær ofte med at stå for ceremonien.
– De mennesker, der kommer i Kirkens Korshær, er jo mennesker som alle os andre, som tænker over liv og død og måske især, når livet gør lidt ondt, fortæller sogne- og korshærspræst, Susanne Kolby Rahbek.