Der gik ikke lang tid, fra Vladimir Putin mandag aften havde annonceret anerkendelsen af de to oprørsrepublikker, Donetsk og Luhansk, i det østlige Ukraine som selvstændige, til de første reaktioner var på vej.
Tirsdag aften dansk tid sagde USA’s præsident, Joe Biden, i en tale i Det Hvide Hus, at USA indfører omfattende sanktioner mod Rusland.