Hvis der er noget, der optager politikerne i valgkampen i øjeblikket, så er det danskernes trængte økonomi og forskellige bud på, hvordan de skal kompenseres for den høje inflation.
Søndag aften åbnede statsminister Mette Frederiksen (S) for, at en afgift på naturgas kan sænkes til gavn for de omkring 400.000 danske husstande, der er afhængige af et naturgasfyr i deres bolig.