Det skal være slut med at fjerne rynker, bumser og dobbelthager fra reklame- og valgplakater. I hvert fald hvis det står til Socialistisk Folkeparti i Aarhus. Det skriver TV2 Østjylland.
Initiativtageren er byrådsmedlem Mette Bjerre. Hun mener, at valgplakater, hvor modellen har været udsat for såkaldt retouchering, skal bære et særligt retoucherings-mærke.