Nora Whitney er patriot, hvilket et besøg i hendes barbersalon i landsbyen Fairfield i det sydlige Pennsylvania bevidner. Her er alt holdt i det amerikanske flags farver: Rødt, hvidt og blåt.
Forklæderne, som den 57-årige frisør giver sine kunder på, har ’Stars and Stripes’ som motiv, og uden for på verandaen reklamerer et gigantisk skilt for Donald Trump og vicepræsident Mike Pence.