Rayshard Brooks, en sort mand, der fredag døde, da politi ville anholde ham i Atlanta, blev dræbt af to skud i ryggen. Det fastslår en retsmedicinsk rapport.
Den 27-årige Brooks døde af blodtab og skader på indre organer, fastslår retsmedicinere i en rapport i Fulton County i Atlanta i delstaten Georgia.