Boris Johnson havde skruet maksimalt op for de dramatiske virkemidler, da han lørdag op til G20-topmødet i Rom leverede et nedslående budskab.
Inde fra Colosseum advarede den britiske premierminister om en ny “mørk middelalder”, hvis verdenssamfundet ikke får gjort noget ved CO2-udledningerne og de stigende globale temperaturer. Han sammenlignede endda situationen med Romerrigets fald.