USA’s præsident, Donald Trump, gentager, at han er klar til at indføre nye sanktioner mod Rusland, som fortsætter sin krig mod Ukraine.
Han gør det dog endnu en gang klart, at USA først vil gøre alvor af det, når landene i Europa og i forsvarsalliancen Nato stopper med at købe russisk olie og selv skruer op for sanktionerne mod russerne.
