Få timer inden havde den amerikanske præsident, George Bush, i en tv-tale sagt, at de allierede ensidigt ville indstille krigshandlingerne kl. 06.00 dansk tid, og Irak meddelte, at resterne af den irakiske hær også ville standse skydningen.
– Kuwait er befriet. Iraks hær er slået. Vores militære mål er nået, sagde Bush i sin tale.