Det første skud faldt den 23. oktober for 40 år siden, da de ungarske frihedskæmpere forsøgte at indtage radiobygningen i Budapest. To uger senere var den ungarske opstand knust, og Sovjetunionen beholdt kontrollen over Østeuropa.
Ungarn-opstanden i 1956 var den første alvorlige trussel mod Moskvas jerngreb om Østeuropa. Det begyndte som en fredelig protest i begyndelsen af oktober, da store menneskemasser demonstrerede med krav krav om større frihed.