Men nu peges der i en ny bog på, at det i høj grad var takket være tyskerne selv, at masseflugten blev så vellykket.
Der var ganske vist tyskere, som aktivt gik ind i jagten på jøderne, men der var også nogle, som aktivt støttede deres flugt – og først og fremmest forholdt de tyske instanser sig over en bred front tilstrækkelig passivt til, at hele det enorme flugtapparat kunne fungere.