14. januar 2011 fik protester under Det Arabiske Forår Tunesiens mangeårige leder, præsident Zine el-Abidine Ben Ali, til at flygte ud af landet. Men præcis syv år senere var tuneserne tilbage på gaden for endnu engang at kræve bedre levevilkår.
Ovenikøbet med det samme slogan som dengang: “Arbejde, frihed og værdighed”. I hovedstaden Tunis deltog flere hundrede søndag i demonstrationer efter næsten en uge med gentagne protester.