Irina og Anatolij overlevede opholdet i koncentrationslejren Auschwitz. Men i Sovjetunionen og Rusland, hvor det især er de stridende krigshelte, der hyldes, har KZ-fangernes skæbne og lidelser ikke fået meget opmærksomhed.
Sammen med stats- og regeringschefer fra store dele af verden genså de to russiske Auschwitz-overlevere atter koncentrationslejren torsdag, på 60-årsdagen for befrielsen.