Det lykkedes aldrig for USA’s tidligere præsident Barack Obama at opfylde sit valgløfte om, at han ville få lukket den berygtede fangelejr på den amerikanske Guantanamo-base i Cuba. Men nu vil den nuværende præsident, Joe Biden, puste nyt liv i den plan.
Hans talskvinde, Jen Psaki, blev fredag på det daglige pressemøde spurgt til, om Biden ønsker at lukke lejren helt i løbet af sin fireårige embedsperiode.