Forsvarsministeriet var indirekte ansvarlig for, at 18 irakere i 2004 blev udsat for slag og spark hos lokale myndigheder. De tildeles hver 30.000 kroner i godtgørelse for tort for den inhumane behandling.
I en dom på mere end 800 sider slår Østre Landsret fredag fast, at danske soldater var medansvarlige for den behandling, som de 18 blev udsat for efter tilfangetagelsen under militæroperationen Green Desert i det sydlige Irak.