Flere generationer har stillet spørgsmål vedrørende hans død og dens betydning: Hvem gjorde det? Og hvordan ville USA’s historie have formet sig, hvis en af de mest moderne præsidenter i Amerikas historie havde levet videre?
Omkring 200.000 mennesker havde taget opstilling langs ruten i det centrale Dallas for at se den unge præsident og hans glamourøse hustru Jackie på nært hold. Klokken var præcis 12.30, da USA´s 35. præsident blev skudt i hovedet. En halv time senere blev Kennedy officielt erklæret død.