Op til 8500 år gammelt korn fra udgravninger i Mellemøsten har givet forskere indsigt i, hvordan nogle af verdens første byer voksede og udviklede sig.
Små, forkullede kornrester afslører nemlig information om, hvordan fortidens bønder dyrkede deres marker og dermed lagde grobunden for, at oldtidens små landsbyer eksploderede til kæmpe bystater i det gamle Mesopotamien – et historisk område i Syrien og Irak.