Sådan lyder de første to linjer af den mest kendte frihedssang fra foråret 1945. Vinteren 1944-45 var ganske rigtigt ekstraordinært streng, men det var ikke vejret, sangens forfatter, Sven Møller Kristensen, havde i tankerne.
Det sidste års tid af den tyske besættelse stod i frygtens tegn i Danmark. Det var en tid, da aviserne næsten hver dag bragte nyheder om mennesker, der var blevet skudt ned på åben gade eller i deres hjem “af ukendte gerningsmænd”, som det hed på det censurerede avissprog.