Danskerne var slavehandlere i kolonitiden, men som kolonimagt har Danmark – i modsætning til Belgien – hverken begået massakrer på den lokale befolkning eller nedbrændt deres landsbyer, siger historikeren Ole Justesen fra Københavns Universitet.
I omkring 100 år – fra 1700 til 1803 – sejlede danskerne omkring 100.000 slaver fra Guldkysten, der i dag hedder Ghana, over Atlanterhavet til sukkerplantagerne på de dansk-vestindiske øer og til andre områder i Caribien.