I den amerikanske kongres er der udbredt skepsis over for USA’s planer om at trække landets sidste 2500 soldater ud af Afghanistan. Mange frygter for kvinders fremtid under et muligt jihadistisk regime i Kabul.
Da den amerikanske præsident, Joe Biden, 14. april fremlagde sin plan for Afghanistan, lovede han fortsat amerikansk støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker og til civile programmer – også til kvinder og piger. Men en del kongresmedlemmer mener, at det ikke vil have større betydning, hvis den islamistiske bevægelse Taliban får kontrollen over landet.