En solbeskinnet septemberdag i 1993 trådte USA’s daværende præsident, Bill Clinton, frem foran Det Hvide Hus i Washington D.C. flankeret af to særdeles umage aftalepartnere: Yitzhak Rabin og Yasser Arafat.
Med Israels daværende premierminister på den ene side og den mangeårige leder af palæstinensernes frihedskamp på den anden annoncerede Bill Clinton, at israelerne og palæstinenserne havde indgået den første af Oslo-aftalerne, som bragte parterne et stort skridt nærmere freden.