En time senere styrtede de to skyskrabere, der er henholdsvis 415 og 417 meter høje, i grus. De to kontorbygninger på hver 110 etager rummer omkring 500 internationale virksomheder og er arbejdsplads for 50.000 mennesker.
De amerikanske myndigheder venter, at op til 10.000 mennesker kan have mistet livet i New York efter tirsdagens terrorangreb. Det siger det demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus, Jim Moran, til Fox Television.