Det sker for ofte, at Folketingets politikere glemmer at respektere magtens tredeling, mener Folketingets formand, Christian Mejdahl (V). Af samme grund har han besluttet at tage emnet op på en konference mellem regeringen og Folketinget i begyndelsen af oktober.
Mejdahl ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, hvor formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF), mødes af kritik fra flertallet af udvalgets medlemmer for at lægge politisk pres på domstolene, men udtaler sig i stedet i generelle vendinger.