Sammen med ministerkolleger fra Holland, Sverige og Belgien står Danmarks minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs, torsdag i Bruxelles bag den internationale konference “She Decides”.
Konferencen skal afværge konsekvenserne af, at USA’s præsident, Donald Trump, har forbudt, at amerikansk udviklingsbistand bliver brugt til på nogen måde at støtte adgang til abort og prævention.