Den amerikanske præsident Joe Bidens administration forsøger bag kulisserne at påvirke Ukraine til at signalere åbenhed over for forhandlinger med Rusland og samtidig opgive kravet om, at fredsforhandlinger kun kan komme på tale, hvis præsident Vladimir Putin bliver fjernet fra magten i Moskva. Det skriver The Washington Post.
Avisen citerer samtidig kilder i det amerikanske udenrigsministerium for, at Rusland eskalerer krigen og ikke er seriøst interesseret i fredsforhandlinger.