Tre mænd, der i januar sidste år hængte en dukke forestillende statsminister Mette Frederiksen (S) op ved en demonstration i København, frifindes for trusler.
Det har en enig domsmandsret i Retten på Frederiksberg afgjort. Dommen læses onsdag op i retten, hvor der straks udbrød jubel på tilhørerpladserne.