De tre statsministerkandidater ved det kommende valg har travlt med en valgkamp forud for et endnu ikke udskrevet valg, men det afholder dem ikke fra at møde 25.000 unge i Valbyparken i København onsdag.
Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) skal alle holde taler ved Ungdommens Folkemøde. Det er en to dages festival, der skal inkludere unge i dialog om politik, demokrati og samfund.