Den berømte ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper Desmond Tutu er død, 90 år. Det oplyser den sydafrikanske præsident i en meddelelse. Han døde søndag i Cape Town.
Desmond Tutu har i sit lange liv haft en central rolle i Sydafrika – både før og efter apartheid. Han var en stærk kritiker af apartheidstyret, der tidligere regerede Sydafrika.