Mellem at tage imod bestillinger og udlevere takeaway til leveringsbuddene har den indiske restaurantchef Padam Vibhushan uden held jagtet en covid-19-vaccine både online og på hospitaler, siden han blev berettiget til den første dosis 1. maj.
Den 43-årige er blandt Mumbais mange indbyggere, som sidder fast bagest i vaccinekøen, fordi de ikke har en fornem adresse eller en arbejdsgiver, som hjælper med at beskytte dem mod en pandemi, der allerede har taget livet af næsten 390.000 indere.