Der er akut mangel på halvledere, som mange kalder den nye olie. Det er specielt i bilindustrien, at den globale chipmangel er begyndt at få økonomiske konsekvenser. Manglen er med til at forstærke en geopolitisk kamp om industriel magt.
– Halvledere er på sin vis den nye olie, og Taiwan er det nye Saudi-Arabien, siger direktør Geraldine Sundström i det tyskejede amerikanske investeringsselskab Pimco. Hun er ekspert på halvlederindustri.