Store beslutninger var der ingen af, da USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, tirsdag deltog i sit første møde i Nato, men alene hans tilstedeværelse og løfter var nok til at give fornemmelsen af en alliance med nyt liv.
Meldingerne fra USA’s tidligere præsident Donald Trump har forårsaget uro de seneste år, og tirsdag slog Blinken fast, at “America First” er fortid. USA vil revitalisere alliancen.