I øjeblikket kan man finde mange debatindlæg og diskussioner på sociale medier, hvor danskerne sår tvivl om, hvorvidt andre overholder retningslinjerne og gør en solidarisk indsats for at være med til at holde smittetrykket nede.
Diskussionerne kommer sandsynligvis til at fortsætte, for i onsdags blev de nuværende restriktioner forlænget til den 7. februar. Spørgsmålet er dog, om coronakrisen ligefrem kan ende med at påvirke den værdi, som danskerne er topscorer i på verdensplan: tilliden til vores medmennesker.