Regeringen har mandag på et pressemøde fremlagt nye coronarestriktioner, som træder i kraft på onsdag i et forsøg på at holde smittespredningen nede frem til jul.
Mens nogle restriktioner i hele landet forlænges, indføres der en delvis nedlukning af 38 kommuner. Herunder København, Odense, Aarhus og en lang række kommuner i hovedstadsområdet og på Sjælland.