Sex hører til inden for ægteskabets rammer. Sådan er den officielle holdning fra de missionske bevægelser. Men en undersøgelse foretaget blandt 1536 unge kristne viser, at dette dogme er under pres.
Blandt de adspurgte i aldersgruppen 11-30 år angiver knap 4 ud af 10, at de har haft sex, og ud af disse har knap 73 procent haft sex før ægteskabet. Over halvdelen af denne gruppe fortryder dog at have haft sex før ægteskabet, men kun 12 procent af disse angiver, at de betragter det som en synd.