Det var en anden tid, det raceopdelte USA, og så alligevel ikke. For det er ikke længere væk, end at millioner af amerikanere husker busser med særlige pladser for farvede. Butikker, hvor kun hvide måtte handle.
Men en dag sluttede det, i hvert fald formelt og juridisk, og det er nu 50 år siden, at præsident Lyndon B. Johnson (LBJ) underskrev borgerrettighedsloven den 2. juli 1964. Diskrimination på grund af race, religion eller oprindelse blev forbudt. Loven har ændret livet for generationer.