Domstole i Tyrkiet har ifølge landets justitsministerium i alt beordret flere end 32.000 mistænkte anholdt forud for retssager, hvor de er tiltalt for at have forbindelser til den muslimske prædikant Fethullah Gülen, som opholder sig i USA.
Gülen beskyldes af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, for at stå bag kupforsøget i Tyrkiet 15. juli.