Det skal være slut med lønninger så lave, at folk lever et arbejdsliv i fattigdom. Det lover EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som varsler et snarligt “lovforslag om mindsteløn” i EU.
I Danmark modtages meldingen med bekymring i begge sider af Folketinget. De danske politikere ser det som en potentiel trussel mod den danske aftalemodel.