FN’s særlige landbrugsorganisation, FAO, kritiserer i skarpe vendinger, at den danskkontrollerede plantagevirksomhed i Malaysia United Plantations bruger livsfarlige sprøjtegifte – heriblandt midlet paraquat, som selv i små doser kan ødelægge lungerne. Det skriver Politiken.
– Vi fraråder brugen af paraquat – specielt i lande med varmt klima, hvor det er meget vanskeligt for arbejderne at bruge det nødvendige beskyttelsesudstyr, siger Mark Davis fra FAO’s kontor for begrænsning af sundhedsrisici ved sprøjtemidler.