I denne uge har der været fællesspisning cirka 600 steder overalt i landet. Bag initiativet står Folkebevægelsen mod Ensomhed, for med over 1,6 millioner enlige personer spiser mange alene.
Flere andre initiativer har de seneste år delt bekymringen for de enlige, og så sent som i 2015 slog den daværende fødevareminister alarm og nedsatte en måltidstænketank. Den konkluderede blandt andet, at danskerne burde spise mere sammen.